østkyst

Rejs til Sri Lankas Østkyst

Sri Lanka er på alle måder et fantastisk land med en helt igennem fantastisk natur, og de har en traditionsrig kultur. Vi kan især anbefale østkysten, da det er et skønt sted med alt fra smukke hvide strande til varme kilder. I en stresset hverdag er det præcis sådan et sted, som de fleste af os drømmer os hen til. Det er simpelthen et stykke af paradis.

Det er et sted, hvor der stadigvæk ikke er så mange turister, og det er med til at gøre en rejse hertil til en unik oplevelse. Det skyldes primært, at der i mange år var væbnet konflikt i den del af Sri Lanka. Når du rejser, skal du derfor også forvente en del checkpoints på din rejse, og det gør, at du skal afsætte god tid til transport mellem dine destinationer.

Det skal du se på Sri Lankas østkyst

Hvis du tager til Sri Lankas østkyst, skal du love os, at du laver følgende ting:

  • Surfing ved Arugam bugten.
  • Ser de varme kilder i Kanniya.
  • Antikke ruiner i Ampara regionen.
  • Oplev hvaler ud fra Trincos kyst.
  • Eventyrlig udsigt over Det Indiske Ocean fra Swami Rock.
  • Oplev de smukke strande ved Nilaveli.

Det her er blot nogle af de ting, som du kan lave på østkysten. Som du nok allerede kan se, så kan du sagtens bruge ufattelig lang tid hernede, og vi vil da også anbefale, at du min. bruger 1-2 uger.

Lidt om historien

Regionen Ampara ligger i den sydlige del af østkysten og har ruiner, der går helt tilbage til 3 f.kr. Den østlige og sydlige del af Sri Lanka var en del af Kongeriget Ruhuna, som går helt tilbage til 200 f.kr, og det gør det til et utroligt spændende sted for arkæologer og til alle, som går op i historie.

Senere begyndte europæiske lande at forsøge at kolonisere Sri Lanka, herunder den østlige del. Først med portugiserne i det 17. århundrede og sidenhen med hollænderne og briterne, som begge var interesseret i Sri Lanka pga. den strategiske placering.

Hvordan er klimaet?

Sri Lanka har et tropisk klima, og der er to store regnsæsoner, men du kan forvente, at det også regner på andre tidspunkter af året.

På østkysten bliver de ramt af monsun fra oktober til januar, og det er her, at du kan regne med mest regn. Vestkysten rammes af monsun fra maj til juli, så du kan sagtens befinde dig på Sri Lanka i en længere periode.

På østkysten kan du forvente temperaturer omkring de 30 grader, så det er nærmest altid strandvejr. I hvert fald når det ikke regner.

Steder at bo på østkysten

Noget af det bedste ved Sri Lankas østkyst er, at den modsat mange andre smukke steder i verden ikke er blevet overtaget af store hotelkæder. Det betyder, at du får en unik oplevelse, da du stort set kun kan bo lokale steder.

Det skyldes den førnævnte væbnet konflikt, men der er så småt begyndt at dukke hotelkæder op, så hvis du vil have en mere autentisk oplevelse, vil vi anbefale dig, at du snart kommer af sted.

I Nilaveli finder du Nilaveli Beach Hotel, som er det sted, hvor du finder mest luksus i regionen. Herunder finder du en række små pensionater i byen Trincomalee og ved Arugam bugten.

Indkøbsmuligheder

Der er ikke de store indkøbsmuligheder på østkysten, da det stadigvæk er et sted, som er ved at vænne sig til at have turister. Du kan selvfølgelig købe mad og den slags, men det er ikke her, at du skal tage til, hvis du skal købe mærketøj, og hvad du ellers finder på turistet steder.

Det er helt klart det, som gør Sri Lankas østkyst til noget helt særligt, for her kan du ikke lave andet end at spise god lokal mad og opleve den smukke natur. Det gør det til en ufattelig stressfri oplevelse, som vi kan anbefale til alle.

Vi kan især anbefale de mange fiskemarkeder, og her kan du vælge din egen aftensmad.

Begivenheder og seværdigheder

Koneswaram templet

Det er et hindu tempel, som ligger i Trincomalee, og som hylder Shiva. Templets historie går helt tilbage til 205 f.kr., men det nuværende tempel blev bygget i 1952. Det skyldes, at templet blev ødelagt af portugiserne mellem 1622 og 1624 og i stedet byggede de en fæstning.

Den hollandske fæstning ved Trincomalee

Det er den fæstning, som portugiserne byggede på ruinerne fra Koneswaram templet. Hollænderne erobrede det i 1639, men de forlod det kort tid efter. Det var først i 1675, at de begyndte at bruge det igen under navnet Fort Fedrick.

Stranden ved Nilaveli

Det er noget nær den perfekte strandkyst. Det er 15 km med hvidt sand og krystalklart vand. Når reklamebranchen viser dig flotte eksotiske strande i deres reklamer, så er det netop sådan en strand, de viser dig.

Udover en fantastisk flot strand, som går hele vejen fra Uppuveli til Nilaveli, så finder du også Pigeon Island 2 kmfra kysten. Hvis du elsker at dykke eller bare slikke sol, så er det den perfekte ø for dig.

Velgam Vehera

Velgam Vehera er et historisk buddhist tempel, som menes at være bygget af Kong Devanampiyathissa, som var konge fra 307–267 f.kr. Da kongerigerne i den østlige del kollapsede blev templet forladt og faldt sammen.

Da Choladynastiet fra Indien ankom til Sri Lanka i 993 blev mange af Buddhist templerne ødelagt, da Choladynastiet havde en anden tro. Dog skete der ikke det store med Velgam Vehera, og derfor er det et smukt tempel besøge i dag.

Det blev fundet i 1929 og senere hen udgravet.

Varme kilder

Der er syv varme kilder som ligger et stykke fra Anuradhapura-Trincomalee vejen ved Kanniya. I dag bliver kilderne primært brugt til at bade, og mange bruger dem som en form

for terapi. De er helt klart værd at besøge.

Surfing i Arugam Bugten

Arugam bugten er et af de bedste steder at surfe i verden. Det skyldes, de stærke strømme i vandet og en konstant vind, som gør det muligt at surfe hele året rundt.

Efter der er kommet mere fred i området, er der igen begyndt at komme mange surfere til området. Så hvis du vil skynde dig at opleve et af de bedste destinationer til at surfe uden alt for mange mennesker, så skal du skynde dig at tage hertil.

Kantale Reservoir

Det er et af de største reservoir i Sri Lanka, og der er ingen som ved, hvem der har bygget det. Nogle mener, at det blev bygget af den indiske konge Kulakkoddan, mens andre mener, at det var Kong Aggabodhi II, som levede fra 604-614.

Den dækker 3.750 ha. Dammen er 18 meter høj og længden 2300 meter. Den er en del af sukkerindustrien, som de fleste i området lever af.

Andre områder på Sri Lanka

Du kan læse mere om de andre områder på Sri Lanka i min artikelserie her:

Rejs til Sri Lankas Nordvestkyst
Rejs til Sri Lankas Nordlige del
Rejs til Sri Lankas Vestkyst
Rejs til Sri Lanka Sydkyst
Rejs til Sri Lankas Sydcentrale del
Rejs til Sri Lankas Kulturelle Trekant

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

×

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse - Få en rejseplan inkl. privatchauffør - Helt uforpligtende Kontakt mig her
Scroll to Top