Dambulla er en af Sri Lankas større byer, som ligger godt et par timers kørsel nord for Colombo, og 1½ times kørsel nord for Kandy. Dambullas historie menes at gå tilbage til mellem det 7. og 3. århundrede før Kristi fødsel, og de første hulemalerier og statuer kan dateres til det første århundrede før Kristi. Dambulla er nok mest kendt for to ting, nemlig Sri Lankas bedst bevarede hule tempel (Royal Rock Temple/Dambulla Cave Temple/Golden Temple of Dambulla) og et berømt cricket stadion.
The Golden Temple – Dambulla
The Golden Temple, som ligger i den centrale provins, kom på UNESCO World Heritage List (UNESCOs Verdensarvsliste) i 1991. I området findes 80 huler, og bag The Golden Temple ligger de fem vigtigste huler. Tempel komplekset ligger i en ca. 150 meter høj og ca. 600 meter bred kæmpeklippe. I de fem huler er der ikke mindre end 153 Buddha statuer, 3 statuer af Sri Lankanske konger og 4 statuer af guder og gudinder, hvoraf de to er Hindu guderne Visnu og Ganesh. Udover statuer indeholder hulerne vægmalerier, som strækker sig over 2.100 m2, og relaterer til Buddha.
Det er et overdådigt syn, der møder os foran The Golden Temple. Tre etager højt og med en kæmpe stor gylden Buddha siddende på toppen med hænderne i lærer stilling. Masser af farver og til højre for templet en lang række munkestatuer der er placeret i række, som er de på vej til templet. Til venstre for templet ligger indgangen til hulerne og da vi kommer igennem – efter en hård tur til toppen – står vi på templets brostensbelagte plads.
Da området er helligt, er det endnu et sted, hvor vi skal gå rundt uden sko. Brostenene er 50+ grader, så vi hopper rundt på skyggerne for, at kunne holde det ud 🙂 Til højre på pladsen er den hvide bygning, som er bygget ind i klippen og er indgangen til de 5 huler.
Hule 1
Den første tempelhule kaldes Devarajalena eller Lord of the Gods templet. Indenfor ligger en knap 14 meter lang Buddha i sovende stilling, og væggene er prydet af flotte malerier. Ved Buddhas fødder er en statue af hans hengivne discipel Ananda, og ved hans hoved er en farverig altertavle til tilbedelse af guden Visnu.
Hule 2
Den anden hule hedder The Maharaja Lena eller The Cave of Great Kings. Det er den største af de fem huler og er 53 meter bred, 23 meter dyb og 7 meter høj. Indenfor møder vi statuerne af kong Valagamba og kong Nissankamalla, en lang række siddende Buddhaer, og statuer af guder. Det er nok den mest imponerende tempel hule vi har set, og de tusindvis af farvestrålende vægmalerier gør den til noget helt specielt. Der er sågar en stupa i hulen.
Hule 3
Tredje hule er The Maha Alut Viharaya eller The Cave of Great New Temple. En liggende Buddha på godt 9 meter og 50 andre Buddha statuer, der omgiver en siddende Buddha statuer, er et overvældende og helt fantastisk syn, som nærmest indrammes af de mange vægmalerier af Buddha.
Hule 4
Den fjerde hule hedder Paccima Viharaya eller The Cave of Western Temple. Hovedattraktionen er den smukke siddende Buddha omkranset af en række andre Buddha statuer. Her er væggene også prydet af de smukkeste og farverige malerier.
Hule 5
Den femte hule er den nyeste og kaldes Devana Alut Viharaya eller The Cave of Second New Temple. Her ser vi både en liggende, siddende og stående Buddha statuer, og vægmalerierne i denne hule er ligeledes billeder af Buddha primært i røde og gule farver.
The Golden Temple og hele komplekset er noget af det, man bare må se, når man er i Sri Lanka. Selvom Dambulla er en stor by med masser af forretninger, supermarkeder osv., så er en dagtur til templet en kæmpe oplevelse.
Eksempler på de smukke malerier du kan se i hulerne:
Oppe fra toppen er der også en hel fantastisk udsigt udover det flotte landskab.
På vejen op til toppen er der også mange aber, som er meget sjove, at holde øje med (Vores søn synes det var det bedste på denne tur).
Hoteller og overnatning i Dambulla
Er Dambulla ikke blot et sted i køre igennem, er der mange overnatningsmuligheder i byen. Hotellerne er ikke langt The Golden Temple. Se listen af hoteller i Dambulla her.
Spørgsmål og erfaringer om Dambulla
Har du besøg Dambulla må du meget gerne smide en kommentar, så andre kan få glæde af dine erfaringer og læse om fordele/ulemper ved stedet. Du er også velkommen til, at stille spørgsmål om Dambulla via nedenstående kommentarfelt.