Privat chauffør Glen

Da vi første gang var i Sri Lanka – i 2003 – foreslog hotellet os at bruge Glen som chauffør og guide. Og det overraskede os positivt, at han ikke blot trak os rundt til standard-attraktionerne, men i stedet udspurgte os grundigt om, hvad der interesserer os.

Er det mennesker og folkeliv, byerne og kulturen, fortidens mindesmærker med templer og ruiner af byer, er det dyr og fugle eller noget helt andet? Glens metode fungerer bedst, hvis den rejsende har et vist kendskab til, hvad der er at opleve på Sri Lanka. På den måde bliver ruten lagt for turen. Og I vil så opleve, at Glen af og til vil foreslå en afstikker fra den rute, I er blevet enige om: Han har et og andet at vise jer. Ofte et sted, hvor I vil være de eneste besøgende.

Glen vil også spørge om den type hoteller, I foretrækker. Er det små familiehoteller eller måske internationale hoteller. Hotellets beliggenhed – i by eller på land – og prisklassen er det også fornuftigt at blive enige om på forhånd. Valget er jeres – Glen kender hoteller i alle kategorier og i alle områder af landet.

Glen privatchauffør
Billedet er venligst udlånt af Inge Møller og Ole Klottrup

Da vi anden gang – i 2010 – rejste til Sri Lanka, var det en selvfølge at kontakte Glen. Rejsen bliver problemfri. Glen kender vejen – behøver ikke engang noget kort. Glen ved, hvad der foregår i landet, netop når I er der. Han kan skaffe billetter til en hvilken som helst forestilling eller kulturel begivenhed, safari, fisketure osv. Glen har i hundredvis af kontakter overalt i landet.

Glen er i særklasse. Han er venlig, ærlig, punktlig, ordholdende, hyggelig, har humor og taler flydende engelsk. Vi har været på ikke så få rejser og er overbeviste om, at de fleste vil opleve, at rejsen får et ekstra løft i selskab med Glen. Vi foretrækker langt en rejse sammen med Glen frem for en rejse i selskab med andre danskere og arrangeret af et dansk rejsebureau – det kan blive godt, og det kan falde meget uheldigt ud!

Og hvem er Glen de Zilva så? Som navnet antyder, har han blandt sine forfædre en af de portugisere, som i fordums tider indvandrede til landet. Og typisk for sådanne familier er den kristen, mens buddhisme og hinduisme ellers er dominerende.

Glen er lidt over 50 år, han er gift og har to døtre. Han har kørt med turister i 14 år. Før det var han i hotelbranchen i ledende stillinger – i Sri Lanka og i udlandet.

Inge Møller og Ole Klottrup

Brug for en privat chauffør – book en direkte her på siden!

Klik her for mere info.

Har du brugt Glen som privat chauffør – så høre jeg meget gerne fra dig via nedenstående kommentarer. Skriv jeres oplevelser og om Glen kan anbefales.

2 kommentarer til “Privat chauffør Glen”

  1. Christina Dahl

    Hej

    jeg tog kontakt til Glen sidste år da vi gerne ville bruge ham i vores sommerferie i år som gik til SriLanka og maldiverne – jeg skrev med ham i ca 1/2 år inden vi tog afsted og havde fået alt på plads – vi aftalte så at han skulle hente os på det hotel vi havde den første overnatning på i Negombo – og han kom skam også og hentede os men måtte så her fortælle os at han desværre ikke kunne køre med os rundt da han havde en syg tante som han måtte passe – han havde dog en god ven som ville køre turen med os – hele historien var meget underlig og vi tænkte straks at han havde fået lavet en dobbelt bookning – men vi kunne jo ikke gøre så meget – så vi endte med at køre rundt i 10 dage med en chauffør vi ikke kendte og som desværre ikke talte lige så godt engelsk som Glen men det var nu en dejlig tur alligevel – vores mistanke blev også bekræftet da vi så møder ham i Ella sammen med en anden danske familie – Jeg skrev til ham da vi kom hjem at jeg ikke syntes at det var en ordentlig måde at gøre det på – han kunne have skrevet det til os inden vi kom så vi selv kunne have valgt noget andet eller måske have haft kontakt til den chauffør vi så endte med at køre med – men på baggrund af den oplevelse kan jeg ikke anbefalde folk at vælge at køre med Glen da man jo ikke ved om han igen dobbelt booker og man så får en anden chauffør

    1. Kristian Konradsen

      Hej Christina,

      Det var da en træls oplevelse 🙁

      Er glad for turen blev okay alligevel.

      Mvh

Der er lukket for kommentarer.

×

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse - Få en rejseplan inkl. privatchauffør - Helt uforpligtende Kontakt mig her
Scroll to Top